Hos Bürkert træder du ind i en succesfuld og anerkendt organisation, der har specialiseret sig i udvikling og produktion af løsninger til væske- og gasstyring. Her vil du opleve en kultur præget af tillid og mod til at gå nye veje. Med et stort fokus på faglig udvikling får du mulighed for at udvikle dine færdigheder og bidrage aktivt til virksomhedens succes.
Om jobbet
Som Account Manager hos os får du mulighed for at kombinere din tekniske viden med stærke salgsfærdigheder og bidrage direkte til vækst og kundetilfredshed.
Med udgangspunkt i dit geografiske distrikt, der dækker Fyn og Sønderjylland, bliver dit fokus at udnytte vækstpotentialet i nye forretningsområder, samtidig med at du opretholder tætte relationer til eksisterende kunder. Du får en central rolle i at udbrede kendskabet til vores omfattende produktprogram og skabe nye forretningsmuligheder.
Du arbejder ud fra din egen bopæl (Fyn/Trekantsområdet/Sønderjylland) og mødes ugentligt med dine kollegaer på kontoret i Aarhus og lejlighedsvis i Skovlunde.
Du bliver en del af et erfarent og dedikeret salgsteam på syv personer med solid teknisk faglighed, høj anciennitet og stærk teamånd. Vores arbejdsmiljø er præget af tillid, udvikling og høj faglighed. Vi deler viden, arbejder tæt sammen og skaber succes i fællesskab. Tillid og mod til nytænkning er blandt vores vigtigste værdier..
Dine arbejdsopgaver vil være følgende:
- Opsøgende, udbyggende og vedligeholdende salg til nye og eksisterende kunder
- Identificere og udnytte vækstpotentiale i nye forretningsområder og hos nye og eksisterende kunder
- Opnåelse af personlige salgsbudgetter og bidrage til fælles budgetopnåelse for teamet
- Udarbejdelse og proaktiv opfølgning på tilbud og projekter
- Kommerciel udbredelse af Bürkerts produktprogram og systemer
- Kontinuerlig og struktureret registrering og vedligeholdelse af kundeaktiviteter i CRM
- Sikre høj kvalitet i samarbejdet med intern support og teknik
- Løbende tilegne dig tekniske kompetencer og produktviden for faglig teknisk rådgivning af interne og eksterne kunder
- Deltagelse i planlægning og gennemførelse af salgs- og udstillingsaktiviteter samt kundeevents i Danmark og udland
- Deltagelse i produkttræning
Hvem er du som kollega?
Du har en teknisk baggrund – f.eks. som maskinmester, automatiktekniker, automationsteknolog eller elektriker – og har erfaring inden for procesautomation og system-/løsningssalg. Du har solid erfaring med teknisk salg til industrien og trives med at kombinere din tekniske viden med kommerciel forståelse.
For at få succes i rollen er det vigtigt, at du er kommercielt tænkende, får energi af at være opsøgende og motiveres af at skabe nye muligheder. Du er tryg ved at lave kanvas-salg og formår at skabe tillid og langvarige relationer.
Som person er du:
- Målrettet, struktureret og tager ansvar for dine salgsprocesser
- Proaktiv, vedholdende og god til at spotte nye muligheder
- Kommunikativ og udadvendt – du skaber hurtigt relationer på tværs af organisationer
- Tillidsskabende, troværdig og ordentlig i din måde at være på
- Reflekteret og bevidst om dine styrker – og arbejder målrettet med din udvikling
Send din ansøgning af sted
Processen varetages af Møller & Partners, hvorfor al henvendelse bedes rettet hertil.
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt og ansøgninger behandles løbende. Har ovenstående vakt din opmærksomhed, så fremsend venligst CV og en motiveret ansøgning til annette@moeller-partners.dk . Har du spørgsmål til stillingen så kontakt Annette Brændstrup Møller på 22 66 62 96.
Ansøgere behandles jf. GDPR og data slettes efter endt proces.
Om Bürkert
Bürkert er en international virksomhed, der specialiserer sig i udvikling og produktion af løsninger indenfor væske- og gasstyring. Virksomheden har et omfattende produktprogram med mere end 30.000 produkter i sin portfolio. Kerneprodukterne inkluderer ventiler, sensorer og pumper, der hjælper med at kontrollere og optimere komplekse processer, og som anvendes i en bred vifte af industrier, herunder bl.a. fødevareproduktion og vandbehandling.
Bürkert Danmark A/S udemærker sig indenfor salg og service af koncernens produkter på det danske marked, hvor systemafdelingen i Herlev udvikler individuelt/kundetilpassede systemløsninger. Virksomheden beskæftiger 32 medarbejdere i Danmark, som alle er forankret i Bürkert-kulturen, der bygger på compliance, integritet og forretningsetik. En kultur der bl.a. sikrer en ensartet tilgang til, hvordan Bürkert opererer som virksomhed.